Hej alle
Hermed dagsordnen til årets generalforsamling som afholdes på søndag på Agners. Der er mange forslag at stemme om samt 3 pladser til bestyrelsen, så det er bare med at få sig tilmeldt!
Husk at det også er SIDSTE chance for at tilmelde sig til årets turnering!!
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Optælling af fremmødte
4. Formandsberetning
5. Fremlæggelse af regnskab
6. Valg til bestyrelsen
- Jacob Magnussen er på valg og ønsker IKKE genvalg
- Kim Kuntz er på valg og ønsker genvalg
- Rikke Thøgersen er på valg og ønsker genvalg
7. Indkomne forslag
- a. (Agners) Starttidspunkt kl. 19 for alle rækker – hvis et af holdene i en kamp vil starte kl. 18 skal det accepteres.
- b. (Agners) Alle kampsedler skal indsendes senest kl. 18 dagen efter kampen er afviklet. Indsendes den ikke til tiden taberdømmes hjemmeholdet.
- c. (Agners og Værtshuset) Udsættelse eller aflysning af kamp skal ske inden søndag kl. 18. Senere afbud resultere i bod på 300 kr. som tilfalder hjemmeholdets værtshusejer som kompensation for mad.
- d. (Agnetha) A-rækken spiller kl. 19 hvis ikke andet er aftalt. Hjemmeholdet bestemmer kampstart. B- og C-rækken spiller kl. 18 hvis ikke andet er aftalt. Hjemmeholdet bestemmer kampstart.
- e. (Værtshuset) A-rækken spiller kl. 19 – hvis et af holdene vil starte kl. 18 skal det accepteres. B- og C-rækken spiller kl. 18 – hvis et af holdene ønsker at starte kl. 19 skal det accepteres.
- f. (Værtshuset) Der indføres slutspil for de tre bedste hold i hver række, som alle skal spille en kamp mod hinanden. Der trækkes lod om hjemmebane til kampene. Holdet der ligger nummer 1 starter med 2 point, nummer 2 starter med 1 point og nummer 3 starter med 0 point. Vinderen af rækken er det hold med flest point efter slutspillet. Ved uafgjort tælles vundne individuelle kampe og derefter indbyrdes opgør. Hvis stadig uafgjort tælles sætscore i indbyrdes opgør.
- g. (Bestyrelsen) Datoer for opstartsfest og andre eventuelle events skal besluttes på konstituerende bestyrelsesmøde direkte efter generalforsamlingen.
- h. (Bestyrelsen) På det konstituerende bestyrelsesmøde beslutter bestyrelsen møderække for hele året, som efterfølgende lægges på hjemmesiden.
8. Eventuelt
Vel mødt!