Måned: august 2022

Dagsorden og indkomne forslag til generalforsamlingen 2022

Hej alle

Hermed dagsordnen til årets generalforsamling som afholdes på søndag på Agners. Der er mange forslag at stemme om samt 3 pladser til bestyrelsen, så det er bare med at få sig tilmeldt!

Husk at det også er SIDSTE chance for at tilmelde sig til årets turnering!!

Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Optælling af fremmødte

4. Formandsberetning

5. Fremlæggelse af regnskab

6. Valg til bestyrelsen

  • Jacob Magnussen er på valg og ønsker IKKE genvalg
  • Kim Kuntz er på valg og ønsker genvalg
  • Rikke Thøgersen er på valg og ønsker genvalg

7. Indkomne forslag

  • a. (Agners) Starttidspunkt kl. 19 for alle rækker – hvis et af holdene i en kamp vil starte kl. 18 skal det accepteres.
  • b. (Agners) Alle kampsedler skal indsendes senest kl. 18 dagen efter kampen er afviklet. Indsendes den ikke til tiden taberdømmes hjemmeholdet.
  • c. (Agners og Værtshuset) Udsættelse eller aflysning af kamp skal ske inden søndag kl. 18. Senere afbud resultere i bod på 300 kr. som tilfalder hjemmeholdets værtshusejer som kompensation for mad.
  • d. (Agnetha) A-rækken spiller kl. 19 hvis ikke andet er aftalt. Hjemmeholdet bestemmer kampstart. B- og C-rækken spiller kl. 18 hvis ikke andet er aftalt. Hjemmeholdet bestemmer kampstart.
  • e. (Værtshuset) A-rækken spiller kl. 19 – hvis et af holdene vil starte kl. 18 skal det accepteres. B- og C-rækken spiller kl. 18 – hvis et af holdene ønsker at starte kl. 19 skal det accepteres.
  • f. (Værtshuset) Der indføres slutspil for de tre bedste hold i hver række, som alle skal spille en kamp mod hinanden. Der trækkes lod om hjemmebane til kampene. Holdet der ligger nummer 1 starter med 2 point, nummer 2 starter med 1 point og nummer 3 starter med 0 point. Vinderen af rækken er det hold med flest point efter slutspillet. Ved uafgjort tælles vundne individuelle kampe og derefter indbyrdes opgør. Hvis stadig uafgjort tælles sætscore i indbyrdes opgør.
  • g. (Bestyrelsen) Datoer for opstartsfest og andre eventuelle events skal besluttes på konstituerende bestyrelsesmøde direkte efter generalforsamlingen.
  • h. (Bestyrelsen) På det konstituerende bestyrelsesmøde beslutter bestyrelsen møderække for hele året, som efterfølgende lægges på hjemmesiden.

8. Eventuelt

Vel mødt!

GENERALFORSAMLING OG TILMELDING TIL DARTSÆSONEN 22/23

!INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING!

Som tidligere nævnt bliver årets generalforsamling i Aarhus Restaurationsdart afholdt søndag den 21/8 kl. 11.00 på Agners Bodega (Viggo Stuckenbergs Vej 13, 8210 Aarhus V).

Tilmelding er nødvendigt. Der vil bliver oprettet et event på Facebook, hvor I kan tilmelde jer. Har man ikke Facebook kan man skrive til formanden og tilmelde sig.

Forslag bedes fremsendes til bestyrelsen inden 15.8 kl. 18.00 – de kan fremsendes på mail: formand@aarhusrestaurationsdart.dk. Dagsorden vil herefter blive lagt på hjemmesiden og Facebook med alle indkomne forslag.

Der er i år 3 bestyrelsesmedlemmer på valg: Jacob Magnussen, Rikke Thøgersen og Kim Kuntz. Bestyrelsen holder møde på onsdag, hvor hvert bestyrelsesmedlem vil tage stilling til hvorvidt de ønsker at genopstille, og info herom vil derefter blive lagt på Facebook og hjemmesiden.

Vi håber på stort fremmøde.

_____________________________________________________________

TILMELDING TIL DARTSÆSON 22/23

Så er vi så småt ved at være klar til en ny dartsæson – og forventer opstart af sæson 22/23 mandag den 5/9 eller 12/9 alt efter antal tilmeldte hold.

Kontingentet er på 700 kr. pr. hold man tilmelder. Dette inkluderer én dartskive pr. tilmeldt hold.

Tilmeldingen er åben fra NU! Sidste frist for tilmelding af darthold er til generalforsamlingen den 21/8 (vi ser dog MEGET gerne at man tilmelder sig inden, så vi kan få overblik over hvor mange hold vi bliver!).

Tilmelding sker ved at indbetale kontingentet for det/de hold man vil tilmelde. HUSK AT SKRIVE EN BESKED VED INDBETALINGEN SÅ VI VED HVILKE HOLD DER TILMELDES.

Indbetaling kan foregå via bankoverførsel eller MobilePay:

Reg nr. 5382 Konto nr. 0397752 eller på MobilePay: 26211713

Så ta fat i holdejerne og få tilmeldt jer hurtigst muligt.

Vi håber at så mange som muligt har lyst og mulighed for at spille med igen i år, og vi glæder os til en ny sæson! 

De bedste hilsner

Bestyrelsen