VIGTIGT!!! TURNERINGEN SÆTTES PÅ PAUSE!!!

Hej alle

Vi står jo desværre i den kedelige situation at smittetallet stiger og restriktionerne nu er blevet forlænget til d. 18. oktober.

Som det ser ud lige nu har 16 hold meldt ud at de holder pause og derfor blev der i sidste runde kun spillet 7 ud af de planlagte 20 kampe.

Derfor har bestyrelsen besluttet at sætte turneringen på pause indtil den 18. oktober. Vi håber selvfølgelig at se en positiv retning for smittetallet, så vi måske kan åbne op tidligere, men indtil videre har vi valgt at lukke ned indtil d. 18. oktober.

Hvad der sker når vi forhåbentlig lukker op igen, er ikke besluttet endnu. Bestyrelsen arbejder med flere forskellige muligheder. Det kunne f.eks. være:

– At få afviklet de udsatte kampe inden næste halvsæson. Måske med mulighed for forlængelse af fristen for afvikling.

– Aflysning af de kampe som skulle være spillet under nedlukningen. Alle kampe fra og med runde 3 til og med runde 6 bliver aflyst.

– At alle kampe fra og med runde 3 til og med runde 6 bliver dømt uafgjort.

– At aflyse halvsæsonen så vi kun spiller forårssæsonen.

Der er som sagt mange muligheder, og dem vil vi se på når vi får et bedre overblik over hvordan sæsonen ser ud og hvornår vi kommer igang igen.

Bestyrelsen kunne godt tænke sig at lægge en føler ud til holdkaptajnerne i forhold til opstart igen. Vi vil gerne opfordre holdkaptajnerne til at lodde stemningen til hos deres spillere og finde ud af om de har lyst til at spille hvis det betyder at spille med mundbind når vi starter op igen (såfremt der stadig er retningslinjer). SKRIV EN BESKED TIL FORMAND Jacob Magnussen på Messenger eller SMS 53636406. BEMÆRK AT DET KUN ER HOLDKAPTAJNERNE VI VIL HØRE FRA – ellers bliver det alt for uoverskueligt😊

Vi håber rigtig meget at kunne starte op igen efter den 18. oktober (eller måske før).

Vi håber på jeres forståelse og forstår selvfølgelig, at det er træls for dem som fortsat vil spille. Men som det er lige nu giver det bare ikke mening at køre videre med under halvdelen af kampene afviklet hver uge.

Pas på jer selv og så krydser vi fingre for at vi snart kan komme igang nu.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar